English

 
DDA-2210

Valgundersøgelsen 1994

Del af serie

Primærundersøger

Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet

Dokumentation

Kodebog: Variabler, universer, koncepter, surveydesign og frekvensfordeling

Beskrivelse

Formål

Afdække vælgernes politiske overbevisning og interesse

Abstract

Valgundersøgelsen 1994 indeholder data indsamlet af AGB Gallup i oktober, november og december 1994.

I datamaterialet indgår følgende baggrundsspørgsmål:
Respondentens køn, alder og civilstand; husstandens størrelse, og antal voksne (13 år eller derover) og børn i husstanden samt, hvis der er børn, disses alder; respondentens status i husstanden; respondentens uddannelse, beskæftigelsesmæssige status og indkomst samt privat eller offentlig ansættelse; husstandens samlede indkomst; husmoderens beskæftigelse; boligens art og ejerforhold til boligen.
Desuden indgår følgende spørgsmål:
Hvilke problemer er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af; interesse for valgkampen i massemedierne; deltagelse i diskussioner om politik op til valget; generel interesse for politik; hvad respondenten stemte ved valget den 21. september 1994; beslutningstidspunkt; om respondenten overvejede at stemme på et andet parti; betydning af en række emner i valgkampen for partivalg; økonomiske overvejelser ved partivalg; betydning af mulige regeringskoalitioner efter valget for partivalg; hvad respondenten stemte ved folketingsvalget i 1990; grad af partitilhørsforhold; vurdering af de enkelte partier, partilederne og den politik, de enkelte partier har ført i de sidste par år; vurdering af regeringens virke; om landets problemer bedst løses af en borgerlig eller en socialdemokratisk regering; landets og familiens økonomiske situation sammenlignet med for et år siden; virkningen af regeringens politik på egen økonomisk situation, på samfundsøkonomien og på arbejdsløsheden; skattereformens virkning på respondentens privatøkonomi; årsager til det økonomiske opsving og til rentestigningen; holdning til statsgælden og statsunderskuddet; problemerne med overfyldte sygehuse og ventelister; holdning til kritikken af undervisningens kvalitet i folkeskolen; politiske spørgsmål som: samfundets sociale udgifter, levestandard og indtægtsforhold, statens kontrol over erhvervslivet, bankerne og storindustriens stilling, Danmarks rolle i internationale konflikter, økonomisk vækst og bekæmpelse af arbejdsløsheden, muligheder for at fremme erhvervslivet, mindsteløn og arbejdsløshed, bekæmpelse af arbejdsløsheden, fordeling af lønstigninger på den enkelte arbejdsplads eller virksomhed, fleksible arbejdstider, mere brugerbetaling i den offentlige sektor samt serviceydelser fra det offentlige; vigtige målsætninger for samfundet; opgavefordeling mellem staten og kommunerne; holdning til det offentliges udgifter på en række områder; holdning til arbejdsmarkedsordninger som efterløn, orlov o.lign.; holdning til den nye skattereform og skattepolitikken fremover; prioritering ved en evt. skattenedsættelse; holdning til ligestilling; holdning til en række forslag til bekæmpelse af arbejdsløsheden; holdning til det offentliges udlicitering af forskellige opgaver; holdning til lønpolitikken i den offentlige sektor; vurdering af produktiviteten i den offentlige hhv. den private sektor; holdning til Øresundsbroen og til hjemmeserviceordningen; holdning til en række synspunkter fra den politiske debat; holdning til politik og politikere som helhed; vurdering af hvordan demokratiet fungerer i Danmark; holdning til hvilken politik der skal føres i den Europæiske Union; generel holdning til EU; om respondenten stemte ved Europaparlamentsvalget i juni; om respondenten stemte ved unionsafstemningen i 1993; placering af partierne på en venstre-højre skala; vurdering af partierne vedr. flygtningepolitik, miljøhensyn, styring af markedskræfterne og den økonomiske politik; tilknytning til en bestemt samfundsklasse; bilanskaffelse i 1993 eller 1994; brug af de nye orlovsordninger; omlægning af boliglån; brug af offentligt tilskud til boligforbedringer; brug af offentlig børnepasningsordning; om respondenten har en pensionsordning; om respondenten har en række frynsegoder; medlemskab af en fagforening; samt transport til arbejde




Nøgleord

Arabisk land, Arbejdsløshed, Arbejdstid, Arbejdstidsnedsættelse, Beskæftigelsesprogram, Bijob, Boligvedligeholdelse, Borgerlig regering, Borgerløn, Broafgift, Brugerbetaling, Børnefamilie, Dagpenge, Demokrati, Den offentlige sektor, Efterløn, Erhvervsliv, Euro, Europaparlamentsvalg, Flekstid, Flygtning, Flygtningespørgsmål, Folkeafstemning, Folkeskole, Folketingsvalg, Forsvarsudgift, Forurening, Følelse af at være europæer, Handlingsplan, Hjemmehjælp, Hjemmeservice, Holdning til arbejdsmarkedsordninger, Holdning til EU, Indkomst, Indkomstskat, Indslusningsløn, Indvandrer, International konflikt, Kollektiv transport, Konkurrenceevne, Kontanthjælp, Kriminalitetsforebyggelse, Kulturel identitet, Kulturudgifter, Levestandard, Ligestilling, Lukkelov, Lønstigning, Låneomlægning, Miljøproblem, Mindsteløn, Motorvej, OFFENTLIG ADMINISTRATION, Offentlig service, Offentlig udgift, Omlægning af lån, Opgavefordeling, Orlov, Overarbejde, Overførselsindkomst, Partipræference, Partivalg, Pensionsordning, Politi, Politiker, Politisk diskussion, Politisk interesse, Politisk parti, Politisk placering, Privat sektor, Produktivitet i offentlig versus privat sektor, Regeringens virke, Regeringspræference, Rentestigning, Samfundsmål, Skattelettelse, Skatteprocent, Skattesænkning, Social placering, Sociale udgifter, Socialt misbrug, Statsgæld, Storindustri, Straf, Tilskudsordning, Transport til arbejde, Trækprocent, U-landshjælp, Uddannelse af ledige, Uddannelsesspørgsmål, Uddannelsesudgift, Udgifter til børneinstitutioner, Udgifter til plejehjem, Udgifter til undervisning, Udlicitering af offentlige opgaver, Unionsafstemning, Velfærdsstat, Venteliste, Voldsforbrydelse, Ældrepolitik, økonomisk opsving, Økonomisk situation, økonomisk udligning inden for EU, Økonomisk vækst

Klassifikation

Økonomi: Økonomiske forhold og indikatoer, Økonomi: Økonomisk politik, Økonomi: Indkomst, ejendom og investering/opsparing, Handel, industri og marked: Erhvervsliv/ledelse og organisation af industrien, Arbejde og beskæftigelse: Beskæftigelse, Arbejde og beskæftigelse: Ledighed, Politik: Politisk adfærd, holdninger/meninger, Politik: Valg, Politik: Indenrigspolitiske emner, Politik: Offentlig styring, politiske systemer og organisationer, Samfund og kultur: Sociale forhold og indikatorer, Socialpolitik og velfærdssystemer: Velfærdspolitik, Politik: International politik og organisation, Uddannelse: Grundskole- og førskoleuddannelse, Information og kommunikation: Massemedier, Bolig- og lokalplanlægning: Bolig, Transport, rejse (og mobilitet): Transport, rejse (og mobilitet), Uddannelse, Social stratifikation: Køn og kønsroller, Social stratifikation: Familieliv og ægteskab (inkl husstandssammensætning og generation), Social stratifikation: Børn (se også børns udvikling og opdragelse)

Universe

Aldersgrænser, Danske statsborgere på 18 år og derover

Geografisk afgrænsning

National, DK

Datasæt

Bestil data

Variabler: 520
Observationsenheder: Individer

Respondenter

I datasæt: 2021
Oprindelig stikprøve: Ikke oplyst!

Metode

Datatype: Spørgeskemaundersøgelse

Tidsdimension: Tværsnitsstudie med delvis replikation,

Udvælgelsesprocedurer: Andet, Landet er inddelt i 12 områder, heraf 4 i hovedstadsområdet. Disse områder er igen inddelt i en række primærenheder hver bestående af et eller nogle få sogne. Til brug ved udvælgelsen har Danmarks Statistik for Gallup Markedsanalyse A/S udarbejdet et statistisk materiale, hvor befolkningen inden for en primærenhed er opdelt i klynger på hver 120 personer på 13 år og derover. En klynge vil typisk omfatte flere veje og er alene specificeret ved en start- og slutadresse. En klynge vil således ikke indeholde nogen form for oplysninger om enkeltpersoner. Materialet er desuden renset for adresser, der optages af fælleshusstande. # #Primærenhederne er grupperet i 114 strata i provinsen og 24 i hovedstadsområdet. I provinsen anvendes som stratifikationsvariable urbaniseringsgrad og dækningsprocent for de større provinsaviser. I hovedstadsområdet stratificeres efter det procentvise antal arbejdere. # #Respondenterne udvælges ved en proportional udvælgelse i 4 trin: #a) Tilfældig udvælgelse af 114 primærenheder i provinsen og 48 i hovedstaden (1 hhv. 2 primærenheder pr. stratum). #b) Tilfældig udvælgelse af to klynger inden for hver primærenhed. #c) Tilfældig udvælgelse af et segment på 4-6 husstande inden for hver klynge. #d) Udvælgelse af personer. Alle medlemmer i de udtrukne husstande på 13 år og derover opføres på udvælgelseskort i fast rækkefølge. På udvælgelseskortene har man i forvejen på tilfældig måde markeret hver anden person som interviewperson. # #Det arkiverede datamateriale for denne undersøgelse omfatter kun personer på 18 år og derover.

Indsats for at minimere frafald: Ikke oplyst!

Dataindsamling

Indsamlingsmetode: Mundtligt interview

Testtype: Struktureret spørgeskema

Antal spørgsmål: 518

Indsamler: Ikke oplyst!

Indsamlingsperiode

Start: 1994-10-01
Slut: 1994-12-30

Citation

Jørgen Goul Andersen, Valgundersøgelsen 1994, Dansk Data Arkiv Danish Data Archive, 2002. 1 datafil: DDA-2210, version: 1.0.0, http://dx.doi.org/10.5279/DK-SA-DDA-2210

Persistent identifikation:

DOI: 10.5279/DK-SA-DDA-2210

Arkiv information

Modtaget: 1997-01-01
Publiceret:

Adgang

Studiestatus: Dansk Data Arkiv har fuldt dokumenteret og bevaret data i et langtidsholdbart format.
Adgangskriterier: Fri adgang

Metadata

DDI-L-3.1 XML Studiemetadata

Nyeste version: 1.0.0

Andre metadata formater

DDA XML Studiebeskrivelse

Publikationer

Primærpublikationer

  • Andersen, Jørgen Goul and Borre, Ole, Danish Election Survey 1994. Variables, Coding and Marginals, Århus: Department of Political Science, University of Aarhus, Working Paper No. 6, 70 pp., 1996
  • Andersen, Jørgen Goul, Velfærdsstatens folkelige opbakning, Social Forskning. Temanummer om Velfærdsstatens Fremtid. August 1995, pp. 34-45, 1995
  • Andersen, Jørgen Goul, Velfærdssystem, marginalisering og medborgerskab, Dansk Sociologi, nr. 1/7. årg., pp. 6-39, 1996
  • Andersen, Jørgen Goul og Borre, Ole, Projektbeskrivelse. Valgundersøgelsen 1994, Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab, Arbejdspapir nr. 1 fra Det danske Valgprojekt, 19 pp., 1995
  • Andersen, Jørgen Goul, (Hvorfor) vinder regeringen ikke på den økonomiske fremgang? Policy vurderinger, policy effects og andre forklaringer, Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab, Arbejdspapir nr. 2 fra Det danske Valgprojekt, 32 pp., 1995
  • Andersen, Jørgen Goul, Valgkampen og valget 1994. Valgkampens meningsmålinger, Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab, Arbejdspapir nr. 3 fra Det danske Valgprojekt, 35 pp., 1995
  • Andersen, Jørgen Goul, Personer eller politik? Partilederne og 1994-valget, Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab, Arbejdspapir nr. 4 fra Det danske Valgprojekt, 34 pp., 1995
  • Andersen, Jørgen Goul, Hvordan skal arbejdsløsheden bekæmpes? Vælgernes syn på arbejdsmarkedspolitikken, Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab, Arbejdspapir nr. 5 fra Det danske Valgprojekt, 71 pp., 1995
  • Borre, Ole and Andersen, Jørgen Goul, Voting and Political Attitudes in Denmark. A Study of the 1994 Election, Aarhus University Press, 352, 1997