English

 
DDA-1523

Den internationale værdiundersøgelse, 1990 (Danmark)

Primærundersøger

Peter Gundelach, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Dokumentation

Kodebog: Variabler, universer, koncepter, surveydesign og frekvensfordeling

Beskrivelse

Formål

Se abstract

Abstract

Det skal pointeres, at beskrivelsen af undersøgelsens emne tager sit udgangspunkt i situationen, som den var, da DDA oprindeligt fik kendskab til projektet. Der er sket mange ting siden, og mange af oplysningerne, bl.a. om projektets teori, er forældede.

Dette projekt er den danske del af et internationalt spørgeskemaprojekt. Projektets titel er ''EVSSG - The European Value System Study Group''. Projektet drejer sig om måling af befolkningens værdier på forskellige dimensioner i et stort antal lande over hele Verden. Dette er den anden bølge af interview. Den første gennemførtes i 14 lande, herunder Danmark, i begyndelsen af 1980''erne. Det betyder, at der her bliver tale om et enestående og overordentligt omfattende datamateriale, fordi der kommer til at foreligge umiddelbart sammenlignelige data fra en lang række lande målt på to forskellige tidspunkter.

Baggrund
Da den første værdiundersøgelse blev foretaget i Europa i begyndelsen af 1980''erne, var der ingen dansk akademisk deltagelse, men projektet blev finansieret fra Tyskland, fordi man der mente, at den danske situation m.h.t. sociale værdier og værdiudvikling var et betydningsfuldt led i forståelsen af europæiske forhold. Kendskabet til projektet er i Danmark sket gennem kontakter til nordiske forskerkredse. Dette er dog først sket inden for de seneste år, hvorfor data næsten ikke har været analyseret i Danmark. I 1987 blev den danske undersøgelse dokumenteret hos Dansk Data Arkiv (DDA-0829: International værdiundersøgelse, 1981-1983 (Danmark)). De danske data er benyttet i nordiske sammenligninger, og for tiden er man i den danske forskergruppe i færd med analyser på dette materiale.


Perspektiv
Værdier opfattes i almindelighed i sociologien som abstrakte idealer, der knyttes til fænomener, man opfatter som ønskværdige. I forhold til holdninger er værdier mere grundlæggende og udtrykker dybereliggende prioriteringer. I de senere år har man viet større interesse til studiet af værdier. Blandt årsagerne til dette kan nævnes:


1. En stigende skepsis over for teorier om individuel, rationel
nyttemaksimerende adfærd. I stedet understreges, at individet
forholder sig til bredere samfundsmæssige normer og vurderinger
i sine handlingsvalg.
2. Det er blevet tydeligt, at nationale og internationale
konflikter og skel ikke alene kan forklares med socioøkonomiske
modeller. Man bør tillige inddrage faktorer som bl.a. sprog og
religion, der går på tværs af socioøkonomiske forskelle. Også
fremvæksten af begrebet ''politisk kultur'' indicerer nye
forklaringsformer.
3. Studiet af ukonventionel politisk adfærd kan illustrere, at
klasse- eller erhvervsposition ikke er tilstrækkelige
indikatorer for deltagelse. I stedet må man i højere grad
inddrage forklaringer, der bygger på deltagernes værdier.














På alle disse områder kan man således se, at sociale værdier i stigende grad bliver væsentlige forklaringsfaktorer. Det foreliggende værdiprojekt giver omfattende muligheder for at foretage mere detaljerede analyser på dette område. Undersøgelsen vil bestå af et spørgeskema, som er identisk i alle deltagende lande. Projektet gennemføres i samtlige vesteuropæiske lande, Sovjetunionen, Polen, Ungarn, USA, Canada, Mexico, Venezuela, Japan, Australien og New Zealand.
Den danske del af projektet er finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Forskningsdirektoratet. Undersøgelsens datamateriale er indsamlet af Socialforskningsinstituttet.


Teori
På det overordnede plan giver projektet mulighed for analyse af den i den offentlige debat almindelige antagelse om, at der sker en opløsning af samfundsmæssige normer. Gennem sammenligning af data med 10 års mellemrum kan det konkret vurderes, om der faktisk er tale om sådanne ændringer, og hvilke befolkningsgrupper det i givet fald vedrører. Generelt set forventer primærundersøgerne, at værdier er kommet til at spille en større rolle som determinant i forhold til tidligere. Interesser er betegnelsen for værdier, der er knyttet til en objektiv position. Man vil i projektet arbejde med to ''objektive'' positioner med tilhørende interesseartikulationer: Køn og arbejdsstilling. Det er en central hypotese i dette projekt, at stilling inden for de sidste 10 år har fået mindre betydning som determinant for værdier. Man forventer derimod, at køn vil have fået stigende betydning. Dertil kommer andre grundlæggende variable. Specielt påviser visse undersøgelser væsentlige værdimæssige forskelle mellem generationer, medens andre har påvist, at uddannelse er en væsentlig determinant i forhold til græsrodsbevægelsesaktivitet. Generelt forventer primærundersøgerne imidlertid, at værdimæssige forklaringer vil være mere væsentlige end interessebaserede. Dette hænger sammen med en tendens til opløsning af traditionelle strukturer og kulturer, især dem, der er bundet til stilling.
Det skal altså undersøges, i hvilken grad stilling, køn, alder og uddannelse har betydning som uafhængige variable for forskellige værdier, men det er en generel hypotese, at værdier ikke alene skal betragtes som en afhængig, men også som en uafhængig variabel. Et eksempel kan hentes fra studiet af nye sociale bevægelser, hvis deltagere ganske vist overvejende tilhører bestemte stillingskategorier, men hvor de værdier, der udtrykkes, ikke kan tilbageføres til de pågældende gruppers socioøkonomiske interesser. Snarere vil hypotesen være, at generelle værdier vedrørende bl.a. medbestemmelse og deltagelse kan forklare såvel værdier i forhold til arbejde og fritid som i forhold til politik.
Mere specifikt vil man i projektet undersøge værdier og adfærd inden for følgende områder: Fritid, arbejde, religion, familie, moralnormer, samfund og politik. Første bølge af undersøgelsen fra 1981 viser, at der er betydelige forskelle mellem befolkningsgrupper, regioner og nationer inden for hvert af disse værdisæt. Der skal kort redegøres for nogle antagelser inden for hvert af disse områder:




Fritid:
Hvad forklarer forskelle i fritidsadfærd samt holdninger til fritid:
a. Det antages ofte, at værdier knyttet til fritiden afhænger af
arbejdet. Denne hypotese må imidlertid vurderes i forhold til
hypoteser om værdimæssige forklaringer. Dette hænger sammen med
en testbar antagelse om, at fravær af moralnormer og regler
medfører større valgfrihed og dermed variation i
fritidsaktiviteter. Det er med andre ord muligt at vurdere, om
fritidsaktiviteterne i stigende grad almengøres, eller om de
knyttes til arbejdsposition.
b. Hvis hypotesen om arbejdets betydning kan bekræftes, må den
undersøges i forhold til to konkurrerende hypoteser. 1) Fritid
er en forlængelse af arbejdets indhold og karakter, eller 2)
fritiden er kompensation for arbejdet.
c. Fritidsordninger og -aktiviteter afhænger af familiens og
individets livscyklusplacering. Et nyt trin i livscyklus (fx
første barn) aktualiserer nye fritidsaktiviteter og -holdninger
og nedtoner andre.


















Arbejde:
a. Det antages, at befolkningens holdninger til arbejde generelt
er blevet mere præget af krav om tilfredsstillende arbejde og
medbestemmelse end tidligere, hvor instrumentelle værdier var
mere fremherskende.
b. I forbindelse med arbejdsløsheden undersøges forskellige
gruppers (ældre, etniske grupper etc.) krav på arbejde. Hertil
kan knyttes to konkurrerende hypoteser: 1) Personer i arbejde
er mere negative over for disse grupper end personer, der ikke
er i arbejde. 2) Holdningerne til dette spørgsmål afhænger af
generelle politiske holdninger mere end af arbejdsstilling.
Også her kan altså testes, hvorvidt værdier kan analyseres
som afhængig såvel som uafhængig variabel.













Religion:
Danmark er kendt som et stærkt sækulariseret samfund. Projektet giver mulighed for at teste dette over tid samt se forskelle mellem befolkningsgrupper, herunder især generationsforskelle. Det er her nødvendigt at anvende et multidimensionalt sækulariseringsbegreb.
a. Den overordnede antagelse er, at på trods af kirkens fortsatte
svækkelse er befolkningen i dag mere religiøst interesseret end
for 10 år siden.
b. Det antages, at der sker en religiøs privatisering på
bekostning af den institutionelle religion.
c. Kirkelige holdninger har som værdikilde ændret sig. De, der var
unge i 60''erne, fastholder deres afvisning af kirken, men de,
der var unge i 70''erne og 80''erne, har større accept af
kirkelige værdier.
d. Den generelle sækularisering/moderniseringsantagelse må
vurderes i forholdet til kulturelle påvirkninger. Det er her
antagelsen, dels at der er en øget religiøs pluralisme i
Danmark, dels at der eksisterer en kirkelig kernegruppe
(1981-undersøgelsen angiver størrelsen heraf til 10-15 pct.),
som i stigende grad ønsker at markere den danske identitet og
folkekirkelige værdier.


















Familie:
a. Den høje skilsmissefrekvens indicerer, at ægteskabet mister
betydning, mens det store antal af indgåede ægteskaber tyder i
den modsatte retning. Det er derfor væsentligt at undersøge
befolkningens holdninger til ægteskabet, og hvad det er ved
ægteskabet, der tillægges værdi.
b. Den mindskede familiestørrelse nødvendiggør analyser af, hvilke
værdier der knytter sig til det at få børn.
c. Det antages, at værdierne m.h.t. ligestilling mellem mænd og
kvinder er blevet stærkere, men at der stadig er store
variationer.











Samfund og politik:
a. En af projektets væsentligste inspirationskilder er Ronald
Ingleharts teori om, at postmaterielle værdier især er knyttet
til unge. Det skal for det første testes, om dette er korrekt,
eller om fx stilling eller køn spiller en mere væsentlig rolle.
Desuden skal det testes, om Ingleharts hypotese er gældende
stadigvæk for vor tids unge, eller om den kun kan knyttes til
en bestemt generation af unge.
b. Holdninger til og deltagelse i nye sociale bevægelser. Den
omfattende danske forskning i dette spørgsmål kan i dette
projekt suppleres med de værdimæssige aspekter. Det antages
således, at værdier knyttet til arbejde og politik hænger
stærkt sammen. Dette giver bl.a. mulighed for at teste en
hypotese om, at offentligt ansatte med behandlerfunktioner, der
lægger vægt på indflydelse på deres arbejdssituation, også
tillægger nye politiske fænomener større værdi.
c. Tendensen til internationalisering har en modpol i krav om
selvstyre og lokalisme. Hypotesen er, at udviklingen i værdier
vil kunne afspejle begge tendenser, men naturligvis inden for
forskellige områder.




















Moralske vurderinger:
a. En analyse af 1981-undersøgelsen viste, at man kan skelne
mellem personlig/seksuel moral, egennyttemoral og
moralopfattelse m.h.t. lovlydighed. Analysen viste, at disse
elementer i moralbegrebet ikke samvarierer generelt, men
knyttes til forskellige siuationer. Pointen er således, at man
ikke generelt kan tale om anomie, men at dette begreb må
anvendes mere nuanceret.
b. Udviklingen i de tre moralfaktorer antages at være, at de alle
svækkes, omend der kan være variation i forskellige
befolkningsgrupper.
c. Som noget nyt er der i 1990-undersøgelsen stillet spørgsmål om
holdninger til AIDS. Projektet giver derfor mulighed for at
vurdere disse holdningers eventuelle betydning for de øvrige
moralske værdier. Denne hypotese kan altså modificere
antagelsen i hypotese b.
















Spørgeskemaet
Spørgeskemaet består af en kerne, som er de spørgsmål, der har været enighed om at benytte i 1990-undersøgelsen. I hvert land kunne den enkelte forskergruppe tillægge yderligere spørgsmål. I Danmarks tilfælde er der foruden kernespørgsmålene tale om 1) enkelte fælles spørgsmål specielt for Norden og 2) enkelte spørgsmål specielt for Danmark. Dataindsamlingen foregik i april-maj 1990. Kravene var: a) at der skal tages interviews svarende til 1200 indkomne svar, b) der skal være tale om en tilfældig stikprøve af befolkningen på 18 år og derover, c) det skal være personinterviews, og d) alle spørgsmål i kernespørgsmålsdelen skal medtages. Denne del omfatter godt 300 variable. Sammen med undersøgelser fra de øvrige lande er der her blevet opbygget en overordentlig omfattende datamængde, der giver muligheder for meget varierede analyser


Nøgleord

Abort, Anti-apartheid, Arbejdsforhold, Arbejdsinstruktion, Atomkraft, Besættelse, Boykot, Børneopdragelse, Dagspresse, Demonstration, Erhvervsliv, Fagforening, Familieliv, Familiestørrelse, Folkekirken, Folketinget, Foreningsmedlemskab, Forsvar, Forurening, Forældrerolle, Fredsbevægelse, Gud, Hæleri, Industri, Jobtilfredshed, Kirkegang, Lighed, Livsindhold, Livssyn, Livsværdi, Medlem af folkekirken, Medmenneskelig tillid, Menneskerettighedsbevægelse, Miljøbevægelse, Moralsk værdi, Moralværdi, Nordisk Råd, Opdragelse, Partipræference, Politi, Politik, Politiker, Politisk interesse, Postmateriel værdi, Religion, Samfundsmål, Skatteunddragelse, Skolevæsen, Socialt arbejde, Stat, Strejke, Tillid til EU, Tillid til virksomheder, Underskriftsindsamling, Velbefindende, Ægteskab

Klassifikation

Arbejde og beskæftigelse: Arbejdsforhold/-konflikt, Arbejde og beskæftigelse: Beskæftigelse, Arbejde og beskæftigelse: Ledighed, Politik: Politisk adfærd, holdninger/meninger, Politik: International politik og organisation, Uddannelse, Social stratifikation: Køn og kønsroller, Samfund og kultur: Social adfærd og holdninger, Samfund og kultur: Religion og værdier, Samfund og kultur: Fritid, turisme og sport, Samfund og kultur: Lokalsamfund, by- og landboliv, Samfund og kultur: Sociale forhold og indikatorer

Universe

Aldersgrænser, Personer på 18 år og derover.

Geografisk afgrænsning

National, Tre henvendelser er foreskrevet intervieweren som et minimum i bestræbelserne på at få interviewet gennemført. Projektgruppen har deltaget i prøveinterviews samt i instruktionen af interviewerne.

Datasæt

Bestil data

Variabler: 395
Observationsenheder: Individer

Respondenter

I datasæt: 1030
Oprindelig stikprøve: Ikke oplyst!

Metode

Datatype: Spørgeskemaundersøgelse

Tidsdimension: Tværsnitsstudie med delvis replikation, Undersøgelsen er en delvis replikation af DDA-0829: Værdiundersøgelsen i 10 europæiske lande, 1981-1982 (Danmark).

Udvælgelsesprocedurer: Andet, Stikprøven er udtrukket ved simpel tilfældig udvælgelse fra populationen ud fra Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister.

Indsats for at minimere frafald: Tre henvendelser er foreskrevet intervieweren som et minimum i bestræbelserne på at få interviewet gennemført. Projektgruppen har deltaget i prøveinterviews samt i instruktionen af interviewerne.

Dataindsamling

Indsamlingsmetode: Mundtligt interview

Testtype: Struktureret spørgeskema

Antal spørgsmål: 392

Indsamler: Ikke oplyst!

Indsamlingsperiode

Start: 1990-04-01
Slut: 1990-05-30

Citation

Peter Gundelach, Ole Riis, Den internationale værdiundersøgelse, 1990 (Danmark), Dansk Data Arkiv Danish Data Archive, 2002. 1 datafil: DDA-1523, version: 1.0.0, http://dx.doi.org/10.5279/DK-SA-DDA-1523

Persistent identifikation:

DOI: 10.5279/DK-SA-DDA-1523

Arkiv information

Modtaget: 1997-01-01
Publiceret:

Adgang

Studiestatus: Dansk Data Arkiv har fuldt dokumenteret og bevaret data i et langtidsholdbart format.
Adgangskriterier: Fri adgang

Metadata

DDI-L-3.1 XML Studiemetadata

Nyeste version: 1.0.0

Andre metadata formater

DDA XML Studiebeskrivelse

Publikationer

Primærpublikationer

  • Gundelach, Peter og Riis, Ole, Værdiforandringer i Danmark 1981-1990, Aarhus, Institut for Statskundskab og Institut for Religionsstudier, Aarhus Universitet, 32 pp., 1990
  • Gundelach, Peter og Riis, Ole, Genopstår familien?, Dansk Sociologi 2 (1), pp.72-77, 1990
  • Riis, Ole, Folkekirke og folkereligiøsitet, religionssociologisk belyst, Kritisk Forum for Praktisk Teologi nr. 39, pp. 56-75, 1990
  • Gundelach, Peter, Recent Value Changes in Western Europe. Panorama des Changements de Valeurs Recents en Europe Occidentale, Basic Dossier No. 2. Europerspectives Conference, 10-12 April. Namur, , 1991
  • Gundelach, Peter, Recent Value Changes in Europe, FUTURES. May 2, pp. 301-319, 1991
  • Gundelach, Peter, Danskernes intolerance, Dansk Sociologi 2 (3), pp. 4-23, 1991
  • Gundelach, Peter, The Women's Movement and Attitudes to Abortion, I Gundelach, Peter og Siune, Karen (red.): From Voters to Participants, pp. 176-193, 1991
  • Gundelach, Peter, Politiske og religiøse holdninger, I Friis, Henning (red.): Hverdag i EF,, pp. 121-138, 1991
  • Gundelach, Peter og Riis, Ole, Danskernes værdier, København, Forlaget Sociologi, 283 pp., 1992
  • Gundelach, Peter, Værdiændringer i 1980'erne, Samfundsøkonomen, december 2:8, pp. 5-11, 1992
  • Riis, Ole, Religion, I: Andersen, H. (red.): Religion - en grundbog til et fag,, pp. 290-305, 1992
  • Gundelach, Peter, Man skal kunne styre sig, Vital nr. 9, april 3,, pp. 6-8, 1993
  • Gundelach, Peter, Danskernes særpræg, Dansk Sociologi, vol. 4, nr. 2,, pp. 10-13, 1993
  • Gundelach, Peter, Danskernes særpræg, Dansk Sociologi, vol. 4, nr. 2,, pp. 10-13, 1993
  • Riis, Ole, La religione nella societ  modernizzata, La religione degli Europei, 2, Torino,, pp. 3-16, 1993
  • Gundelach, Peter, National value differences: Modernization or Institutionalization, International Journal of Comparative Sociology XXXV (1-2),, pp. 37-58, 1994
  • Gundelach, Peter og Riis, Ole, El retorno al familismo?, I: Nicolas, Juan D¡ez og Inglehart (eds.): Tendencias mundiales de cambio en los valores sociales y pol¡ticos, pp. 619-638, 1994
  • Gundelach, Peter, Communities, grass-roots movements and substance abuse problems: new strategies, Nordic Alcohols Studies, Vol. 11, pp. 5-12, 1994
  • Gundelach, Peter, Er protesterne og bevægelserne forsvundet?, GRUS nr. 44,, pp. 5-21, 1994
  • Gundelach, Peter, The decline in protest activity among the young, Young, vol. 3, no. 4,, pp. 36-53, 1994
  • Riis, Ole, Pattersn of Secularization, I: Pettersson, T. og Riis, Ole (eds.): Scandinavian Values,, pp. 99-129, 1994
  • Gundelach, Peter, Grass-Roots Activity, Oxford: Oxford University Press, pp. 412-440, 1994
  • Riis, Ole, La secolarizzatione in Scandinavia, I: I valori degli Europei e degli Italiani negli anni novanta,, pp. 405-444, 1994
  • Gundelach, Peter og Torpe, Lars, Voluntary associations. New Types of Involvement and Democracy, Paper prepared for the ECPR Workshop on "Social Involvement, voluntary associations and democratic politics", Oslo 29 March - 3 April, 1996
  • Gundelach, Peter, Danskernes særpræg, Dansk Sociologi, vol. 4, nr. 2,, pp. 10-13, 1993
  • Gundelach, Peter, Folkelige bevægelser og vor tids værdier, I: Bexell, G”ran og Stenius, Henrik (red.): Värdetraditioner i nordiskt perspektiv,, pp. 105-124, 1996
  • Riis, Ole, Metoder og teorier i religionssociologien, Århus: Aarhus Universitetsforlag, 1996
  • Riis, Ole, Religionen og det europæiske fællesskab, Norsk Statsvitenskapeligt tidsskrift nr. 2, pp. 95-112, 1996
  • Riis, Ole, Religion et identité nationale au Danemarque, Paris: La Décorte, 1996
  • Gundelach, Peter og Kreiner, Svend, Individualization or Neo-Conservatism, I: Halman, Loek og Nevitte, Neil (eds.): Political Value Change in Western Democracies, pp. 81-102, 1997
  • Gundelach, Peter og Torpe, Lars, Social reflexivity, democracy and new types of citizen involvement in Denmark, I: van Deth, Jan W. (ed.): Private Groups and Public Lives,, pp. 47-61, 1997
  • Riis, Ole, Idealtyperne i Max Webers 'Die protestantische Ethik', I: Meldgaard, I.H. og Aagaard, J. (eds.): New Religious Movements in Europe, Århus: Aarhus Universitetsforlag, 1997
  • Gundelach, Peter (red.), Danskernes værdier 1981-1999, København: Hans Reitzels Forlag, 307 pp., 2002

Sekundærpublikationer

  • Warburg, Margit; Lüchau, Peter and Andersen, Peter B., Gender, Profession, and Non-Conformal Religiosity, Journal of Contemporary Religion, Vol. 14, No. 2, 1999, pp. 277-290, 1999
  • Drejø, Kristine; Mathiasen, Kenneth Skovdall; Mogensen, Jens Hougaard; Møberg, Rasmus Juul, Økologi, en ny værdi?, Aalborg Universitet, 1999, 110 pp. + appendix, 1999